LICENSVILKÅR FOR MICROSOFT-SOFTWARE
WINDOWS VISTA HOME BASIC SERVICE PACK 1
WINDOWS VISTA HOME PREMIUM SERVICE PACK 1
WINDOWS VISTA ULTIMATE SERVICE PACK 1
Disse licensvilkår er en aftale mellem Dem og
· producenten af enheden, som distribuerer softwaren med enheden eller
· den, der har installeret softwaren, og distribueret den med enheden.
De bedes læse dem. Vilkårene gælder for ovennævnte software samt de medier, De måtte have modtaget dem på. Trykte licensvilkår på papir, som følger med softwaren, træder i stedet for licensvilkår på skærmen. Vilkårene gælder også for alle Microsofts
· opdateringer
· tillæg
· internetbaserede tjenester og
· supportydelser
til ovennævnte software, medmindre andre vilkår gælder for disse ydelser. Hvis det er tilfældet, gælder disse vilkår. Nogle af vilkårene er blevet ændret siden den oprindelige frigivelse af Windows Vista. Ændringerne inkluderer:
· detaljer om antallet af tilgængelige serviceforbindelser
· yderligere oplysninger om aktiverings- og valideringsfunktioner i softwaren, som fastslår om softwaren er falsk, ukorrekt licenseret eller et ikke-ægte Windows-produkt
· yderligere oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger om internetbaserede tjenester
· beskrivelse af rettigheder for specifik-geografisk software
Denne liste fremhæver nogle disse ændringer. Vilkårene herunder gælder for Deres brug af softwaren.
Hvis De henter opdateringer eller tillæg direkte fra Microsoft, er det Microsoft, og ikke producenten eller den, som har installeret softwaren, der giver disse i licens til Dem.
Ved at tage softwaren i brug accepterer De disse vilkår. Såfremt De ikke kan acceptere vilkårene, har De ikke ret til at bruge softwaren. Kontakt i stedet producenten eller den, som har installeret softwaren, for at få oplysninger om, hvordan De får refusion for købesummen eller en kreditnota.
Som beskrevet nedenfor vil brug af softwaren være ensbetydende med Deres samtykke til indsamling af bestemte oplysninger under aktivering, validering og til internetbaserede tjenester.
Hvis De overholder disse licensvilkår, har De nedenstående rettigheder for hver licens, De anskaffer.
1. OVERSIGT
a. Software. Softwaren omfatter desktopoperativsystemsoftware. Softwaren indeholder ikke Windows Live-tjenester. Windows Live er en tjeneste, der er tilgængelig fra Microsoft under en separat aftale.
b. Licensmodel. Softwaren licenseres på basis af en licens pr. enhed.
c. Udgavespecifikke rettigheder. Se afsnittet Yderligere licensvilkår i slutningen af denne aftale for licensvilkår, der gælder for specifikke udgaver af softwaren.
2. INSTALLATION OG BRUGSRETTIGHEDER. Softwarelicensen er permanent tildelt den enhed, som De købte softwaren sammen med. Denne enhed er den "licenserede enhed". En hardwarepartition betragtes som en separat enhed.
a. Licenseret enhed. De må installere én kopi af softwaren på den licenserede enhed. De må bruge softwaren på op til to processorer på denne enhed på én gang. De må ikke bruge softwaren på andre enheder.
b. Antal brugere. Med undtagelse af det, som er angivet i afsnittene Tilslutning af enheder (alle udgaver), Fjernadgangsteknologier (udgaverne Home Basic og Home Premium) og Andre adgangsteknologier (Ultimate edition) herunder, må software kun bruges af én bruger ad gangen.
c. Alternative versioner. Softwaren kan indeholde mere end en version, f.eks. versioner med 32-bit og 64-bit. De må kun bruge en version ad gangen. Hvis producenten eller den, der installerede softwaren, giver Dem mulighed for kun at vælge én gang mellem sprogversioner, må De kun bruge den ene sprogversion, De valgte.
3. YDERLIGERE LICENSKRAV OG/ELLER BRUGSRETTIGHEDER.
a. Multipleksing. Hardware eller software, som De bruger til at
· sammenkøre forbindelser eller
· reducere antallet af enheder eller brugere, der har direkte adgang til eller bruger softwaren
(undertiden kaldet "multiplexing" eller "samling"), reducerer ikke antallet nødvendige licenser.
b. Skrifttypekomponenter. Mens softwaren kører, kan De bruge dets skrifttyper til at vise og udskrive indhold. De må kun
· integrere skrifttyper i indhold som tilladt af integreringstilladelserne i skrifttyperne; og
· midlertidigt hente dem til en printer eller en anden outputenhed for at udskrive indhold.
c. Ikoner, billeder og lyde. Når softwaren kører, må De bruge men ikke dele dens ikoner, billeder, lyde og medier.
4. OBLIGATORISK AKTIVERING.
Aktivering knytter brugen af softwaren til en specifik enhed. Under aktiveringen sender softwaren oplysninger oplysninger om softwaren og enheden til Microsoft. Disse oplysninger omfatter version, sprog og produktnøgle for softwaren, enhedens internetprotokoladresse, og oplysninger, der hentes fra enhedens hardwarekonfiguration. Se http://go.microsoft.com/fwlink/?Linkid=96549 for flere oplysninger. Ved at bruge softwaren, accepterer De, at der sker overførsel af disse oplysninger. Med korrekt licens, har De ret til at bruge den version af softwaren, der blev installeret under installation indtil det tidspunkt, der er tilladt til aktivering. Medmindre softwaren er aktiveret, har De ikke ret til at bruge den efter tidspunktet, der er tilladt til aktivering. Dette er for at forhindre ikke-licenseret brug. De har ikke ret til at omgå aktivering. Hvis der oprettes forbindelse til internettet for enheden, prøver softwaren muligvis at oprette forbindelse til Microsoft for aktivering. De kan også aktivere softwaren manuelt over internettet eller pr. telefon. Hvis De gør dette, koster det almindelig internet- eller telefontakst. Visse ændringer af Deres computerkomponenter eller softwaren kan kræve, at De aktiverer softwaren igen. I softwaren vises en påmindelse om aktivering, indtil De har aktiveret den.
5. VALIDERING.
a. Validering bekræfter, at softwaren er blevet aktiveret og er korrekt licenseret. Den bekræfter også, at der ikke er blevet foretaget uautoriserede ændringer i valideringen, licenseringen eller aktiveringsfunktionerne i softwaren. Valideringen kan også kontrollere om der findes visse ondsindede eller ikke-autoriserede programmer, der er relateret til sådanne uautoriserede ændringer. En validering, der bekræfter, at De er korrekt licenseret, tillader Dem at fortsætte med at bruge softwaren, visse funktioner i softwaren eller at erhverve yderligere fordele. De har ikke tilladelse til at omgå valideringen. Dette er for at forhindre ikke-licenseret brug af softwaren. De kan finde yderligere oplysninger om disse funktioner på http://go.microsoft.com/fwlink/?Linkid=96550.
b. Softwaren udfører fra tid til anden en validering af softwaren. Denne kontrol kan startes af softwaren eller Microsoft. For at kunne aktivere aktiveringsfunktionen og valideringer, kan det være nødvendigt for softwaren fra tid til anden at hente opdateringer eller yderligere downloads af validerings-, licenserings- eller aktiveringsfunktionerne i softwaren. Opdateringerne og disse downloads er nødvendige for at softwaren fungerer korrekt og kan downloades og installeres uden yderligere besked til Dem. Disse opdateringer og downloads kan leveres til Dem gennem Windows Update-tjenesten (hvis De bruger denne tjeneste) eller på andre måder. Under eller efter en validering, sender softwaren oplysninger om softwaren, enheden og resultaterne af valideringen til Microsoft. Disse oplysninger inkluderer f.eks. version af og produktnøgle til softwaren, alle uautoriserede ændringer, der er foretaget i softwarens validerings-, licenserings eller aktiveringsfunktioner, alle fundne relaterede ondsindede eller uautoriserede programmer og enhedens IP-adresse. Microsoft bruger ikke disse oplysninger til at identificere eller kontakte Dem. Ved at bruge softwaren, accepterer De overførslen af disse oplysninger. Se http://go.microsoft.com/fwlink/?Linkid=96551, hvis De vil have flere oplysninger om validering og hvad, der sendes under eller efter en validering.
c. Hvis det efter en validering konstateres at softwaren er falsk, ukorrekt licenseret, et uægte Windows-produkt eller indeholder uautoriserede ændringer, vil funktionaliteten og oplevelsen ved at bruge softwaren blive påvirket. For eksempel:
Microsoft kan
· reparere softwaren, fjerne, sætte i karantæne eller deaktivere uautoriserede ændringer, der griber ind i korrekt brug af softwaren, herunder omgåelse af softwarens aktiverings- eller valideringsfunktioner eller
· kontrollere eller fjerne ondsindet eller uautoriseret software, hvorom det er bekendt, at denne software er relateret til sådanne uautoriserede ændringer eller
· give besked om, at softwaren er ukorrekt licenseret eller er et uægte Windows-produkt
og De kan
· modtage påmindelser om at anskaffe en korrekt licenseret kopi af softwaren eller
· blive nødt til at følge Microsofts anvisninger for at blive licenseret til at bruge softwaren og aktivere igen
eller det er ikke sikkert, at De kan
· bruge eller fortsætte med at bruge softwaren eller nogle af funktionerne i softwaren eller
· hente visse opdateringer eller opgraderinger fra Microsoft
d. De må kun hente opdateringer eller opgraderinger til softwaren fra Microsoft eller autoriserede kilder. http://go.microsoft.com/fwlink/?Linkid=96552 for yderligere oplysninger om, hvordan De henter opdateringer fra autoriserede kilder.
6. POTENTIELT UØNSKET SOFTWARE. Hvis den er aktiveret, gennemsøger Windows Defender Deres computer for "spyware", "adware" og anden potentielt uønsket software. Hvis den finder potentielt uønsket software, spørger softwaren om De vil ignorere, deaktivere (sætte i karantæne) eller fjerne den. Enhver potentielt uønsket software, der klassificeres som "høj" eller "alvorlig", fjernes automatisk efter scanningen medmindre De ændrer standardindstillingen. Fjernelse eller deaktivering af potentielt uønsket software kan medføre at
· at anden software på computeren ophører med at virke eller
· at De overtræder en licensret til at anvende anden software på Deres computer.
Ved at bruge denne software, er det muligt at De også fjerner eller deaktiverer, der ikke er potentielt uønsket software.
7. INTERNETBASEREDE TJENESTER. Microsoft leverer internetbaserede tjenester med softwaren. Tjenesterne kan ændres eller annulleres når som helst.
a. Samtykke for internetbaserede tjenester. De softwarefunktioner, der er beskrevet nedenfor og i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Vista, opretter forbindelse til Microsoft eller tjenesteudbyderes computersystemer via internettet. I nogle tilfælde vil De ikke modtage en separat meddelelse, når der oprettes forbindelse. De kan deaktivere disse funktioner eller undlade at bruge dem. Se erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for Microsoft Vista på http://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=96553 for yderligere oplysninger om disse funktioner. Når De bruger disse funktioner, accepterer De, at der sker overførsel af disse oplysninger. Microsoft bruger ikke disse oplysninger til at identificere eller kontakte Dem.
Computeroplysninger. Følgende funktioner bruger internetprotokoller, der sender de relevante systemoplysninger, f.eks. Deres internetprotokoladresse, typen af operativsystem og browser, navn og version af den software, De bruger, og sprogkoden på den enhed, hvor De har installeret softwaren. Microsoft bruger disse oplysninger til gøre den internetbaserede tjeneste tilgængelige for Dem.
· Plug and Play. De kan tilslutte ny hardware til Deres enhed. Deres enhed mangler evt. de drivere, der skal bruges til at kommunikere med denne hardware. Hvis dette er tilfældet, kan softwarens opdateringsfunktion hente de korrekte drivere fra Microsoft og installere dem på Deres enhed. En administrator kan deaktivere denne opdateringsfunktion.
· Windows Update. For at sikre at Windows Update-tjenesten fungerer korrekt i softwaren (hvis De bruger den), kan det være nødvendigt fra tid til anden at opdatere eller downloade til Windows Update-tjenesten. Disse downloads vil blive installeret uden yderligere besked til Dem.
· Webindholdsfunktioner. Der findes funktioner i softwaren, som kan hente relateret indhold fra Microsoft og stille det til rådighed for Dem. Disse funktioner kan fx. være multimedieklip, skabeloner, online-undervisning, online-support og Appshelp. De kan vælge ikke at bruge disse webindholdsfunktioner.
· Digitale certifikater. Softwaren bruger digitale certifikater. Disse digitale certifikater bekræfter internetbrugeres identitet ved at sende oplysninger, som er krypteret efter x.509-standarden. De kan også anvendes til digitalt at signere filer og makroer for at bekræfte integritet og oprindelse af filindholdet. Softwaren henter certifikater og opdaterer lister over tilbagekaldte certifikater over internettet, hvis dette er tilgængeligt.
· Automatisk opdatering af rodcertifikater. Funktionen til automatisk opdatering af rodcertifikater opdaterer listen over betroede nøglecentre. De kan deaktivere funktionen til automatisk opdatering af rodcertifikater.
· Administration af digitale rettigheder med Windows Media. Ejere af indhold bruger Windows Media-teknologi til administration af digitale rettigheder (WMDRM) til at beskytte deres immaterielle rettigheder, herunder ophavsrettigheder. Denne software og tredjepartssoftware bruger WMDRM til at afspille og kopiere WMDRM-beskyttet indhold. Hvis softwaren viser sig ikke at kunne beskytte indholdet af de beskyttede rettigheder, kan rettighedsindehavere b...
Radek1304